Fødsel

Et barns fødsel skal anmeldes. Har en jordemoder været til stede ved fødslen, foretager denne anmeldelsen. Er fødslen sket uden jordemoder, skal forældrene selv anmelde fødslen. Dette gøres via www.borger.dk senest 14 dage efter fødslen.

 

Anmeldelse af fælles forældremyndighed
I kan som ugifte forældre erklære, at I ønsker at varetage omsorgen og ansvaret for jeres barn sammen ved at afgive en ”Omsorgs- og ansvarserklæring”. Dette gøres senest 14 dage efter barnets fødsel via www.borger.dk under afsnittet ’familie og børn’.

Er der ikke registreret nogen far til barnet efter 14 dage, overgår faderskabssagen til Statsforvaltningen. Læs mere om faderskab og forældremyndighed på Statsforvaltningens hjemmeside.